Om AM de Visser

Min rolle er at hjælpe med at realisere jeres gode idé ved at skaffe det økonomisk grundlag. En af mine  væsentligste opgaver er derfor at matche de rigtige donorer med jeres projekt-idé. Det er i det match, at alle parter bidrager til at skabe udvikling, som kommer mange til gode.

Erfaring & Kompetencer

Min faglige fundering – og mit personlige engagement ligger indenfor økologisk jordbrug, kvalitetsfødevarer, madkultur, bæredygtig omstilling, natur og miljø, landdistriktsudvikling og uddannelse.

Indenfor de områder har jeg erfaring som projektmager igennem mange år  – i roller som både ansat projekt- og udviklingskonsulent, projektleder og koordinator, som NGO og som frivillig.

Desuden har jeg værdifuld erfaring fra den anden side af “bordet”, hvor jeg som medlem af  Innovationsudvalget 2009-2010 var med til at vurdere ansøgninger og fordele innovationsmidler til fødevare, landbrug og fiskeri under Innovationsloven, Fødevareministeriet – forløberen for det nuværende Grønne Udviklings og Demonstrationsprogram; GUDP

Gennem fire år fungerede jeg som rådgiver vedrørende fundraising i foreningslivet i Foreningsværkstedet (- et samarbejde mellem Odense Kommune og SIKO – Samvirkende Idrætsklubber i Odense).  Her var det realisering af projekter inden for idræts- og foreningsverdenen det handlede om.

0 +
Års erfaring
0 +
Færdiggjorte projekter